| Historien om Flora Danica går tilbage til 1953, da Orla Eggert og hans kone Grethe Eggert, grundlæggerne af Flora Danica smykker, etablerede firmaet i København. Før opstarten i smykkebranchen, rejste Orla og Grethe rundt i Europa som professionelle dansere på de største natklubber og varieteer. Da en nyfødt datter stoppede deres liv som rejsende artister, måtte Orla Eggert prøve at finde en ny måde hvorpå, han kunne forsørge sin familie. This text will be replaced
Inspireret af de smukke efterårsblades langsomme dalen fra træerne med den lave efterårssol som baggrund, udviklede Orla Eggert ideen om at lave smykker baseret på det unikke design kreeret af naturen. De første Flora Danica smykker, var baseret på en kobberbeklædning af blomster og blade, efter at dygtige fagfolk behændigt forvandlede det til et smykke, blev det belagt med 24 karats guld. Dog blev kobberet ret hurtigt erstattet af Sterling Sølv, som også i dag udgør hvert enkelt Flora Danica smykke.
Produktionen af Flora Danica smykker startede i beskedne kår i Orla Eggert´s lille køkken, men efterspørgslen efter smykkerne steg hurtigt, og siden da har firmaet haft bopæl flere steder. I dag bliver Flora Danica smykkerne fremstillet i et moderne værksted beliggende i København.
Flora Danica er stadigvæk et familieforetagende, hvor 2. og 3. generation fortsætter familietraditionen med fremstilling af fine kvalitetssmykker og vedligeholder et omdømme for høj kvalitet og kundeservice.
Flere spektakulære begivenheder har kastet glans over vort firmas historie. I 1992 blev Flora Danica, af det Danske Hof, bedt om at fremstille en speciel erindringsbroche, personligt designet af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II. Brochen var sammensat af hvedekorn hvilende på et bøgeblad, symboler for Danmarks natur og landbrugstraditioner. Brochen blev givet som en personlig gave af Dronningen til alle de kvindelige gæster ved Hendes Majestæts 25. års jubilæum.
|
|



|